Term
|
Definition
| En kemisk process hvor et brændbart stof forbinder sig med ilt under udvikling af varme |
|
|
Term
| Hvad kræves for at en forbrænding kan foregå? |
|
Definition
| Et brandbart stof, ilt og tilstrækkelig høj temperatur. |
|
|
Term
| Hvad forstås ved et stofs brændværdi? |
|
Definition
| Den varmemængde, der udvikles ved forbrænding af et kg af et fast stof/væske eller en m3 gas. |
|
|
Term
| Beskriv processen selvantændelse? |
|
Definition
| En proces hvor et stof efter et stykke tid ved selvopvarmning når antændelses-temperaturen og bryder i brand |
|
|
Term
| Hvad er en fuldstændig forbrænding og hvad dannes primært? |
|
Definition
| En forbrænding hvor der er nok ilt C + O2 = CO2 (Carbondioxid) |
|
|
Term
| Hvad er en ufuldstændig forbrænding og hvad dannes primært? |
|
Definition
| En forbrænding hvor der ikke er nok ilt: 2C + O2 = 2CO (carbonmonoxid) |
|
|
Term
| Nævn to faremomenter i forbindelse med ufuldstændig forbrænding? |
|
Definition
Ved tilførsel af ilt kan der forekomme overtænding 2CO + O2 = CO2
Kulilte er giftigt
|
|
|
Term
| Hvad er nulplanet, der kan observeres under brand i lukkede rum? |
|
Definition
| Det er det område, hvor trykket inde i brandrummet er lig med trykket i det fri eller i nærmeste tilstødende lokale |
|
|
Term
| Hvad er antændelsesområdet? |
|
Definition
| Området mellem nedre- og øvre antændelsesgrænse |
|
|
Term
| Ved hvilken temperatur antænder almindelige røggasser? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad forstås ved en overtænding? |
|
Definition
| Antændelse af røggasser i et mere eller mindre lukket rum |
|
|
Term
| Hvilke typer overtændinger findes der? |
|
Definition
| Mager – fed - fed varm - forsinket overtænding |
|
|
Term
| Hvor i antændelsesområdet er forbrændingshastigheden størst? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilke typer overtændinger kan foregå ved øvre antændelsesgrænse? |
|
Definition
| Fed og fed varm samt forsinket overtænding |
|
|
Term
| Hvilke typer overtændinger kan foregå ved nedre antændelsesgrænse? |
|
Definition
| Mager og forsinket overtænding |
|
|
Term
| Hvor i antændelsesområdet indtræder en fed overtænding? |
|
Definition
| Ved øvre antændelsesgrænse |
|
|
Term
| Hvor i antændelsesområdet indtræder en forsinket overtænding? |
|
Definition
| I hele antændelsesområdet (mellem nedre- og øvre antændelsesgrænse) |
|
|
Term
| Hvad er forskellen på en ”fed” og en ”fed varm” overtænding? |
|
Definition
Fed varm har antændelsestemperaturen, og den tænder, når blandingen når øvre antændelsesgrænse. (Udefra)
Fed mangler både den rigtige blanding (luft) og antændelsestemperatur. (Indefra)
|
|
|
Term
| Hvad forstås ved nedre antændelsesgrænse? |
|
Definition
| Den laveste koncentration af brændbar gas i atmosfærisk luft, hvor en forbrænding kan forløbe |
|
|
Term
| Hvad forstås ved øvre antændelsesgrænse? |
|
Definition
| Den højeste koncentration af gas i atmosfærisk luft, hvor en forbrænding kan forløbe |
|
|
Term
| Hvad sker der med blandingen gasser/luft, når man lægger låg på en brændende gryde? |
|
Definition
| Den hæves til over øvre antændelses-grænse |
|
|
Term
| Hvorledes er trykket over og under nulplanet? |
|
Definition
| Der er overtryk over nulplanet og undertryk under nulplanet |
|
|
Term
| Hvor i antændelsesområdet indtræder en mager overtænding? |
|
Definition
| Ved nedre antændelsesgrænse |
|
|
Term
| Forklar hvorfor der kan ske en eksplosion, hvis en lukket tønde på 200 l med ca. to liter dieselolie udsættes for varme? |
|
Definition
| Damp/luftblandingen befinder sig inden for antændelsesområdet, når antændelsestemperaturen nås, og blandingen antændes |
|
|
Term
| Forklar hvorfor der sker en tryksprængning, hvis en lukket tønde på 200 l med ca. to liter benzin udsættes for varme? |
|
Definition
| Damp/luftblandingen befinder sig uden for antændelsesområdet, når antændelses-temperaturen nås. Trykket i tromlen øges og tromlen sprænger. |
|
|
Term
| Forklar hvorfor der sker en tryksprængning, hvis en lukket tønde på 200 l med ca. to liter vand udsættes for varme? |
|
Definition
| Når vandets kogepunkt nås, fylder en liter ca. 1,7m3. Trykket i tromlen øges og tromlen sprænger. |
|
|
Term
| Hvad forstås ved en brandfarlig væske? |
|
Definition
| En væske med et flammepunkt under 100°C |
|
|
Term
| Hvad betyder underklasse 1 og 2 i inddelingen af brandfarlige væsker? |
|
Definition
Underklasse 1: Ikke blandbar med vand
Underklasse 2: Blandbar med vand
|
|
|
Term
Hvorledes er inddelingen i hovedklasser af brandfarlige væsker? |
|
Definition
I: Flammepunkt under +21°C
II: Flammepunkt fra 21°C, men under 55°C
III: Flammepunkt fra 55°C, men under 100°C
|
|
|
Term
| I hvor mange hoved- og underklasser inddeles brandfarlige væsker? |
|
Definition
| Tre hovedklasser og to underklasser |
|
|
Term
Hvordan brænder følgende (eller ”hvordan ses det at følgende brænder”):
a) Luftarter
b) Væsker
c) Faste stoffer?
|
|
Definition
a) Luftarter: flammer
b) Væsker overgår til luftform: flammer
c) Faste stoffer brænder med gløder og flammer
|
|
|
Term
| Hvad hedder punkt A i brandmandens ABC |
|
Definition
| Ilden opsøges, og strålerørsføreren trænger så langt frem mod brandstedet, som det er muligt og forsvarligt. |
|
|
Term
| Hvad hedder punkt B i brandmandens ABC? |
|
Definition
| Strålen rettes direkte mod det brændende materiale, ikke mod flammer og røg. |
|
|
Term
| Hvad hedder punkt C i brandmandens ABC? |
|
Definition
| Strålerøret bevæges til stadighed for at sikre, at vandet rammer hele den brændende overflade. Herved sikres tillige det omkringliggende materiel nærmest brandstedet mod antændelse |
|
|
Term
| Hvad hedder punkt D i brandmandens ABC? |
|
Definition
| Vandafgivningen afbrydes med passende mellemrum, for at slukningsarbejdet kan bedømmes. |
|
|
Term
| Hvad hedder punkt E i brandmandens ABC? |
|
Definition
| Ved brand med større udstrækning slukkes først det nærmeste punkt og fremefter og i højden slukkes der nedefra og opefter |
|
|
Term
| Hvad hedder punkt F i brandmandens ABC? |
|
Definition
| Branden angribes så vidt muligt med overlegen stråle i kortest mulig tid |
|
|
Term
| Hvad er formålet med brandventilation? |
|
Definition
a) Forhindre røggaseksplosion
b) Fjerne røgfaren for evt. indespærrede
c) Øge sigtbarheden og lette indtrængningen for røgdykkeren
d) Begrænse brandens udbredelse
e) Mindske korrosion
|
|
|
Term
| Nævn de 2 hovedgrupper som brandventilation opdeles i. |
|
Definition
| Naturlig- og mekanisk brandventilation |
|
|
Term
| Nævn de 2 former for naturlig brandventilation. |
|
Definition
| Termisk- og aerodynamisk brandventilation |
|
|
Term
| Nævn de 2 former for mekanisk brandventilation |
|
Definition
| Overtryks- og undertryks brandventilation |
|
|
Term
| Hvad forstås ved termisk ventilation af en brand? |
|
Definition
| Termisk ventilation udnytter at røggasserne er varme og at der er overtryk øverst i bygningen ved at der ventileres så højt op over branden som muligt |
|
|
Term
| Hvad forstås ved aerodynamisk ventilation af en brand? |
|
Definition
| Aerodynamisk ventilation udnytter at vinden påvirker bygning ved at danne overtryk på forsiden- og undertryk på læsiden af bygningen |
|
|
Term
| Hvad forstås ved mekanisk brandventilation? |
|
Definition
| Det er når der anvendes brandmateriel for at foretage brandventilationen. |
|
|
Term
| Hvorfor skal termisk ventilation af en brand foretages over nulplanet? |
|
Definition
| Fordi der er overtryk over nulplanet |
|
|
Term
| Hvad er de to ventilationsformer under naturlig brandventilation |
|
Definition
| Termisk og aerodynamisk brandventilation |
|
|
Term
| I hvilken rækkefølge skal tillufts- og fraluftshul etableres i forbindelse med overtryksventilation af en brand? |
|
Definition
| Fraluftshul, derefter tilluftshul. |
|
|
Term
| Hvilke faremomenter kan evt. opstå ved overtryksventilation af en brand? |
|
Definition
| En opblusning af branden og dermed en større brandspredning. |
|
|
Term
| Hvilke 2 hovedgrupper opdeles slukningsmidler i? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad er de 4 slukningsmetoder /virkninger? |
|
Definition
| Køling, kvælning, fjernelse af brændbart materiale og antikatalyse (kemisk) |
|
|
Term
| Hvad hedder de 4 forskellige slukningsteknikker? |
|
Definition
Direkte slukning - indirekte slukning - køling af røggasser - pensling
Bonus point hvis man nævner Svirping |
|
|
Term
| Hvilken slukningsvirkning udnyttes ved direkte slukning med vand? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilken slukningsvirkning udnyttes ved indirekte slukning med vand? |
|
Definition
| Kvælende (acceptere også at 1 liter vand bliver til ca.1700 liter vanddamp ved 100grader og fortrænger ilten) |
|
|
Term
| Hvilken slukningsteknik anvendes ved risiko for overtænding? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvornår bruges køling af røggasser? |
|
Definition
| For at forhindre eller stoppe overtænding (køling af varme eller brændende røggasser) |
|
|
Term
| Hvordan udføres indirekte slukning? |
|
Definition
| Man slukker med spredt stråle/tågestråle på det varmeste sted i lokalet i nogle sekunder |
|
|
Term
| Hvornår anvendes indirekte slukning? |
|
Definition
| Ved slukning i lukkede rum med høj temperatur |
|
|
Term
| Nævn fire fordele ved at anvende vand som slukningsmiddel |
|
Definition
| Stor kølende virkning - forekommer mange steder - stor kastelængde og spredning - kan transporteres over store afstande - ugiftigt og kemisk neutral |
|
|
Term
| Hvad er teknikken i offensiv slukning, når der ikke er brand i gasserne? |
|
Definition
| Temperaturkontrol – køling af røggasser i 45°- 60° |
|
|
Term
| Hvilket slukningsmiddel kan bruges ved brand i letmetaller? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad er skumtallet et udtryk for? |
|
Definition
Hvor meget skum der bliver dannet af en liter vand iblandet skumvæske, eller
Forholdet mellem dannet skum og anvendt vand samt skumvæske
|
|
|
Term
| Hvilken slukningsvirkning udnyttes ved slukning med skum? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvor mange liter skum kan der laves med et LM 2 -75 rør i minuttet? |
|
Definition
| 200 l/min x 75 = 15.000 l/min |
|
|
Term
| Hvorfor kan man ikke anvende en Z4 tilblander til et LM 2-75 skumrør? |
|
Definition
| Vandmængden til tilblanderen skal være 400 l/min og til skumrøret 200 l/min |
|
|
Term
| Hvad forstås ved en tilblandingsprocent på 2½ ved en skumudlægning? |
|
Definition
| Det betyder at tilblanderen tilfører det gennemstrømmende vand 2½ % skumvæske. |
|
|
Term
| Hvor mange liter skumvæske anvendes pr. minut, når der bruges et LS 2-15 skumrør og en tilblandingsprocent på 2½? |
|
Definition
| 200 l/min x 2,5: 100 = 5 l/min |
|
|
Term
| Hvor meget vand skal der gennem en Z4 tilblander i minuttet? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvor meget vand skal der gennem en Z2 tilblander i minuttet? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvorledes inddeles skum med hensyn til skumtallet? |
|
Definition
Tung: indtil 20
Mellem: 20 – 200
Let: over 200
|
|
|
Term
| Hvordan sænkes risikoen for antændelse af den naturgas sky som dannes eks. ved brud på en naturgasledning? |
|
Definition
| Naturgas skyen mættes med vandpartikler ved at sprøjte vandtåge direkte ind i den udstrømmende gas – så tæt på bruddet som muligt. |
|
|
Term
| Hvad er det primære slukningsmiddel ved brand i en aluminiumstankvogn fyldt med en brandbar væske? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilke er principielle elementer bør indgå i bekæmpelsen af en skovbrand? |
|
Definition
| Standsning af brandudbredelse – forstærkning af begrænsningslinier – efterslukning – brandvagt |
|
|
Term
| Hvad er slukningsindsatsen ved en silobrand? |
|
Definition
| Skum på toppen, hvorefter siloen tømmes ud gennem bunden, og gløder slukkes med vand. |
|
|
Term
| Hvad betyder A, B, C, D, E og F mærkningen på en pulverslukker |
|
Definition
A: Faste stoffer
B: Væsker
C: Gasser
D: Letmetaller
E: Elektriske installationer
F: Fedtbrande
|
|
|
Term
| Ved hvor mange bar åbner sikkerhedsventilen på en CO2 slukker? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilken slukningsvirkning udnyttes primært ved brug af en CO2 slukker? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilken slukningsvirkning udnyttes primært ved brug af en pulver slukker? |
|
Definition
| Kvælende (acceptere også at det er vha. den antikatalytiske effekt) |
|
|
Term
| Nævn to fordele ved brug af en CO2 slukker. |
|
Definition
| Stor kvælende virkning og efterlader ingen skadelige spor efter slukning |
|
|
Term
| Nævn to ulemper ved jern som bygningsmateriale under brand |
|
Definition
- Udvides ved opvarmning
- styrken halveres ved 500grader
- ved 700grader er styrken kun en femtedel
- stor varmeledningsevne |
|
|
Term
| Nævn to ulemper ved træ som bygningsmateriale ved brand |
|
Definition
| Brændbart - lav antændelsestemperatur - hurtig brandudbredelse - konstruktioner svækkes i takt med indbrændingen |
|
|
Term
| Nævn to ulemper med beton som bygningsmateriale ved brand |
|
Definition
| Forskydning af betonelementer - afskalling af jernbeton - udvidelse ved opvarmning og fare for sammenstyrtning |
|
|
Term
| Hvad er de 5 sikre tegn på sammenstyrtningsfare? |
|
Definition
Stærk bortbrænding af træværk
Udvidelse af ståldele
Revner i mure
Afskalning af dæklag på jernbeton
Forskydning af jernbetonelementer
|
|
|
Term
| Hvad betyder BS-dør 120 (eller Ikke bærende bygningsdel EI 120 A2-S1,d0)? |
|
Definition
Brandsikker dør i 120 minutter
(E-integritet, I-isoleringsevne, A2-ubrændbar, S1-røgudvikling og d0-brændende dråber)
|
|
|
Term
| Hvad betyder BD-bygningsdel 60 (eller Bærende bygningsdel REI 60 B-S2,d1)? |
|
Definition
Branddrøj bygningsdel i 60 minutter (R-bæreevne, E-integritet, I-isoleringsevne, B-brændbar, S2-røgudvikling og d1-brændende dråber) |
|
|
Term
| Hvad betyder F-dør 30 (eller E30 jf. de nye betegnelser)? |
|
Definition
| Flammmestoppende dør i 30 minutter |
|
|
Term
| Nævn fire måder et stof kan være farligt på? |
|
Definition
| Ætsende – giftigt – brandfarligt - eksplosionsfarligt |
|
|
Term
| Hvorfor skal miljømateriel være gnistfri? |
|
Definition
| Der skal kunne arbejdes med materiellet i eksplosionsfarlige miljøer. |
|
|
Term
| Hvad fortæller fareskiltets/-tavlens øverste felt? |
|
Definition
| Stoffets farenummer (eller hvor farligt et stof er) |
|
|
Term
| Hvad fortæller fareskiltets/-tavlens nederste felt? |
|
Definition
| Et stofs firecifrede identifikations-nummer (FN/UN- nummer) |
|
|
Term
| Hvad betyder bogstavet ”X” foran et farenummer? |
|
Definition
| Stoffet reagerer farligt, hvis det kommer i kontakt med vand. |
|
|
Term
| Hvor kan kemikaliedykkeren forvente at finde transportdokumenter? |
|
Definition
| I førerkabinen på køretøjet. |
|
|
Term
| Hvor kan kemikaliedykkeren forvente at finde transportdokumenter? |
|
Definition
| I førerkabinen på køretøjet. |
|
|
Term
| Nævn to forhold der gør, at en person i kemikalieindsatsdragt, har mindre indsatstid end en røgdykker. |
|
Definition
| Der arbejdes hårdere - der anvendes luft til kemikalieindsatsdragten - der skal være tid til rensning efter tilbagetrækning til rensepunkt |
|
|
Term
| Hvad skal kemikaliedykkerholdet kunne løse af opgaver ved akutte uheld med farlige stoffer |
|
Definition
| Fjernelse af særlige farer – standse udbredelse – hindre udstrømning – foretage opsamling – foretage afmærkning af område med fare for direkte kontakt. |
|
|
Term
| En røgdykker under indsats kravler ofte fremad. Hvordan bevæger en kemikaliedykker sig fremad under indsats? Hvorfor? |
|
Definition
| Normalt gående for ikke at beskadig dragten og dermed at udsætte sig selv for risiko. |
|
|
Term
| Hvilke forhold skal der tages højde for, når kemikaliedykkerens indsatstid skal udregnes? |
|
Definition
| Samlet luftmængde – personens luftforbrug – dragtens luftforbrug – tilbagetrækningsafstand – rensningsprocedure |
|
|
Term
| Nævn 3 opgaver som typisk skal løses ved udslip af eks. et giftstof. |
|
Definition
| Der skal afspærres, tætnes og opsamles (acceptere også at der skal proppes og genkondensceres/impakteres) |
|
|
Term
| Hvad er en kemikalieindsatsdragt? |
|
Definition
| En gastæt totalbeskyttelsesdragt lavet af gummi, anvendelig med røgdykker apparat og overtryk i dragten, anvendelig i sundhedsskadelige miljøer. |
|
|
Term
| Nævn de 3 niveauer, der indgår i informationssystemet ved uheld med farlige stoffer? |
|
Definition
| Førsteindsats ved kemikalieuheld - Indsatskort for kemikalieuheld - Kemikalieberedskabsvagten |
|
|
Term
| Hvad hedder de fire hovedgrupper som miljømateriellet typisk opdeles i? |
|
Definition
| Opsamlingsmateriel – værktøj - tætningsmateriel - personlig udrustning |
|
|
Term
| Giv 2 eksempler på materiel der hører til kategorien ”Tætningsmateriel” indenfor miljøområdet. |
|
Definition
| Propper, kiler, kloakafdækningspose (eller elefantpose), flydespærringer |
|
|
Term
| Hvor i indsatsområdet placeres rensepunkt for indsatsmandskabet? |
|
Definition
| Ved overgangen fra ”Området med direkte kontakt” til (det øvrige område inden for sikkerhedsafstanden) ”Fareområdet” |
|
|
Term
| Hvad er formålet med (grundprincippet for) Redningstjenestens 5 stadier? |
|
Definition
| At redde flest mulige mennesker på kortest mulig tid |
|
|
Term
| I hvilke situationer anvendes prioriteringsværktøjet Redningstjenestens 5 stadier? |
|
Definition
| Ved større ulykker med mange tilskadekomne |
|
|
Term
| Nævn de 3 grundlæggende afstivningsmetoder der findes? |
|
Definition
| Søjleafstivning – skråafstivning – Ankerafstivning |
|
|
Term
| Hvordan udformes gennembrydnings-hullet ved murgennembrydning i en bærende mur? |
|
Definition
| Trekantet med hullet størst for neden |
|
|
Term
| I hvilke situationer anvendes en søjleafstivning? |
|
Definition
| Hvor en etage truer med at styrte sammen |
|
|
Term
| I hvilke situationer anvendes en skråafstivning? |
|
Definition
| Hvor en mur truer med at styrte udad |
|
|
Term
| I hvilke situationer anvendes en ankerafstivning? |
|
Definition
| Hvor en mur eller bærende væg truer med at styrte sammen. |
|
|
Term
| Hvad er forskellen på en let tilgængelig og en svær tilgængelig til skadekommen? |
|
Definition
Et bårehold kan (evt. med kortvarig hjælp af andet bårehold) udfri en let tilgængelig på under 15 minutter. En svært tilgængelig tager over 15 minutter, evt. kræves anvendelse af tungt udfrielsesmateriel, eller afstivninger skal opstilles før udfrielse kan påbegyndes. |
|
|
Term
| Hvorledes prioriteres tilskadekomne på en behandlingsplads? |
|
Definition
| I prioriteringen: Straks – snarest – kan vente |
|
|
Term
| Hvad er forskellen på en let og en hårdt såret tilskadekommen? |
|
Definition
| En hårdt såret tilskadekommen skal transporteres på båre, mens en let såret tilskadekommen selv kan gå. En hårdt såret tilskadekommen skal på behandlingspladsen og transporteres med ambulance, mens let såret tilskadekommen ikke behøver at komme på behandlingspladsen og ikke behøver at blive transporteret med ambulance. |
|
|
Term
| Hvornår anvendes fastspænding af en tilskadekommen på båre? |
|
Definition
| Ved båretransport i ruiner og ujævnt terræn - ved nedfiring - hvor båren skal føres sidelæns eller på højkant. |
|
|
Term
| Nævn 4 former for nedfiringer |
|
Definition
| Skrå nedfiring – lodret nedfiring – udligger – tovbane (acceptere også – lænestige – fritstående stige – slidskning – vippestige) |
|
|
Term
| Hvad er den højst tilladelige faldhøjde ved brug af faldsikring? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad er de tre anvendelsesmuligheder for håndbårne stiger? |
|
Definition
| Adgangsstiger – arbejdsstiger – redningsstiger |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foretages i redningstjenestens 5. stadie? |
|
Definition
| Afsøgning af hele skadestedet |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foretages i redningstjenestens 4. stadie? |
|
Definition
| Eftersøgning af savnede personer |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foretages i redningstjenestens 3. stadie? |
|
Definition
| Befrielse af svært tilgængelige |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foretages i redningstjenestens 2. stadie? |
|
Definition
| Befrielse af let tilgængelige |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foretages i redningstjenestens 1. stadie? |
|
Definition
| Opsamling af frit tilgængelige tilskadekomne samtidig med en rekognoscering for skadens art og omfang |
|
|
Term
| Nævn 2 materielgenstande som indsatspersonalet kan bruge til løft af tunge byrder? |
|
Definition
| Donkrafte, luftpuder, spil, taljer, løftestænger og lipperter (dog ikke kran) |
|
|
Term
| Nævn principperne for opklodsning ved løft af byrder? |
|
Definition
| Der opklodses så stabilt som muligt, og der opklodses for hver 10 centimeter. |
|
|
Term
| Hvilket personligt sikkerhedsudstyr skal bæres ved brug af motorkædesav |
|
Definition
| Skærebukser - brandmandsstøvler – ansigtsskærm - høreværn - hjelm - arbejdshandsker. |
|
|
Term
| Hvilket personligt sikkerhedsudstyr skal bæres ved anvendelse af skæreskive? |
|
Definition
| Indsatsdragt, beskyttelsesbriller, handsker og høreværn. Støvmaske anvendes tillige ved skæring i beton og murværk. |
|
|
Term
| Hvad er vandydelsen på en automobilsprøjte 16? |
|
Definition
| Minimum 1600 l/min ved 80 m.v.s. |
|
|
Term
| Hvad er normal vandføring i A – B og C slanger? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilket materiel fremtager 3’eren på ordren: ”Fra stigrøret C-slangen ud”? |
|
Definition
| Stigrørsstykke - slangenøgle - B-slanger |
|
|
Term
| Hvad er tryktabet i seks B-slanger med normal vandføring? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilket materiel kan anvendes til løft af tunge og mindre tunge byrder? |
|
Definition
| Donkrafte – luftpuder – løftestænger – lipperter |
|
|
Term
| Nævn tre ansugningssystemer. |
|
Definition
| Summen af den samlede sugehøjde og pumpens afgangstryk = vacuummanometer- og manometervisningen |
|
|
Term
| Hvad indeholder hjemkomsteftersynet på en motorskæreskive? |
|
Definition
| Rengøring – påfyldning af brændstof – kontrol af skæreskivens tilstand – kontrol af fastspænding af skæreskiven – kontrol af luftfilter. |
|
|
Term
| Hvad indeholder hjemkomsteftersyn på en motorkædesav? |
|
Definition
| Rengøring - påfyldning af brændstof – kontrol af kædeolie – kontrol af hvorvidt kæden er stram – kontrol af hvorvidt kædebremsen fungerer |
|
|
Term
| Hvad har indflydelse på, hvilket tryk motorpasseren skal have som afgangstryk? |
|
Definition
| Strålerørstryk - højdeforskel mellem pumpe og strålerør - tryktab i slanger |
|
|
Term
| Hvordan udregner røgdykkeren hvor meget tid der er til tilbagetrækning? |
|
Definition
| Flaskeindhold divideret med luftforbrug |
|
|
Term
| Hvordan kan brandmanden under indsats reducere risikoen for dehydrering og varmekollaps? |
|
Definition
| Tilføre luft til huden ved at lukke dragten op, når det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt - drikke væske mellem røg- og kemikaliedykningerne (minimum ½ l) - holde pause mellem røg- og kemikaliedykningerne (minimum ½ t) |
|
|
Term
| Nævn tre kvælende slukningsmidler |
|
Definition
| Pulver, kulsyre, skum og brandtæppe |
|
|
Term
| Hvorledes standses udstrømningen af gas fra henholdsvis en plastledning og en stålledning. |
|
Definition
| Plastledningen klemmes, stålledningen lukkes på afspærringsventil |
|
|
Term
| Hvad er den samlede sugehøjde? |
|
Definition
| Summen af statisk sugehøjde og sugemodstand = vaccummetervisning ved vandforbrug |
|
|
Term
| Hvad har indflydelse på tryktabet i slangerne? |
|
Definition
| Slangelængden - vandføringen - (den indvendige overflades beskaffenhed) |
|
|
Term
| Hvad sker der med tryktabet i slanger hvis vandføringen fordobles |
|
Definition
|
|
Term
|
Definition
| Tryktabet i sugeslangen m.v., målt i m.v.s. |
|
|
Term
| Nævn to ting som forårsager at et røgdykkerhold øjeblikkeligt skal søge ud af bygningen |
|
Definition
| Ved ordre udefra – ved tegn på sammenstyrtningsfare – (accepter også – når fløjten på trykluftsapparatet lyder – hvis den ene får det ildebefindende) |
|
|
Term
| Hvad er symptomerne på forgiftning med carbondioxid / kultveilte / CO2? |
|
Definition
| Ansigtsfarven kan være fra blussende rød og svedende til let grålig. |
|
|
Term
| Hvad er førstehjælp til en person, der har indåndet carbondioxid / kultveilte / CO2? Og hvis personen bliver bevidstløs? |
|
Definition
| Frisk luft og fuldstændig ro. Ved bevidstløshed gives trinvis førstehjælp |
|
|
Term
| Hvad er symptomerne på forgiftning med carbonmonoxid / kulilte / CO? |
|
Definition
| Personen vil ofte have lyserød hud og læber. |
|
|
Term
| Hvad er førstehjælp til en person der har indåndet carbonmonoxid / kulilte / CO? Og hvis personen bliver bevidstløs? |
|
Definition
| Frisk luft, sikres mod afkøling, fuldstændig ro samt lægehjælp. Hurtigst muligt gives oxygentilførsel. Ved bevidstløshed gives trinvis førstehjælp. |
|
|
Term
| Hvordan kan brandmanden før indsats reducere risikoen for dehydrering og varmekollaps? |
|
Definition
| Holde sig i god fysisk form – Undgå overvægt – opretholde væskebalance i det daglige – drikke væske på vej ud til indsatsen |
|
|
Term
| Hvad forstås ved klasse 1 personer i forbindelse med redningsarbejdet på brandstedet? |
|
Definition
| asse 1: Personer, der er direkte truet af flammer eller røg, og som ikke selv kan forlade deres opholdssted. De skal øjeblikkeligt REDDES |
|
|
Term
| Hvad forstås ved klasse 2 personer i forbindelse med redningsarbejdet på brandstedet? |
|
Definition
| Klasse 2: Personer, der ved en udbredelse af branden kan blive truet af flammer eller røg, men som på nuværende tidspunkt ved egen hjælp kan bringe sig i sikkerhed. De skal snarest muligt EVAKUERES |
|
|
Term
| Hvad forstås ved klasse 3 personer i forbindelse med redningsarbejdet på brandstedet? |
|
Definition
| Klasse 3: Personer, der ikke er og som ikke vil blive truet af flammer eller røg, men som på anden måde kan blive berørt af branden: De skal INFORMERES om situationen |
|
|
Term
| Hvad er formålet med oprydning af brandstedet? |
|
Definition
Hindre genopblussen af branden.
Fjerne eventuelle farer fra brandstedet
|
|
|
Term
| Hvordan udregner du røgdykkerens indsatstid? |
|
Definition
| Flaskeindhold (minus indhold til tilbagetrækningssignal) divideret med luftforbrug |
|
|
Term
| Hvornår bør røgdykkeren anlægge sin maske før røgdykkerindsats? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvem varetager den tekniske og koordinerende ledelse på skadestedet? |
|
Definition
Teknisk ledelse: Redningsberedskabets indsatsleder
Koordinerende ledelse: Politiets indsatsleder
|
|
|
Term
| Hvordan forplanter varmen sig? |
|
Definition
| Ledning, strømning og stråling |
|
|
Term
| Hvad skal holdlederens befaling indeholde? |
|
Definition
| Situation, opgave, udførelse og jeg |
|
|
Term
| Hvor er det farligt at opholde sig ved brand i en ståltankvogn? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvornår skal en stige topsikres? |
|
Definition
| Når stigen undtagelsesvis benyttes som arbejdsplatform |
|
|
Term
| Hvad er indsatspåklædningen ved uheld med radioaktive stoffer i lukkede rum? |
|
Definition
| Normal indsatspåklædning med fuld åndedrætsbeskyttelse |
|
|
Term
| Nævn 4 advarselssignaler på varmeophobning hos røgdykkeren? |
|
Definition
| Træthed – svimmelhed – hovedpine – kvalme – manglende koncentrationsevne – sløvhed – virker uklar – døsig |
|
|
Term
| Hvad er indsatsen over for trykflasker med oxiderende, brandfarlige eller giftige gasser |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad er røgdykkerens personlige beskyttelsesudstyr? |
|
Definition
| Indsatsdragt – indsatshjelm – røgdykkerhætte – indsatsstøvler – beskyttelseshandsker – underbeklædning – røgdykkerapparat |
|
|
Term
| Hvad besværliggør brande på landet? |
|
Definition
| Redning af dyr – vandforsyning - bygningernes beskaffenhed – efterslukning |
|
|
Term
| Hvor lang tid bør der som minimum gå mellem hver røg- og kemikaliedykning? |
|
Definition
|
|
Term
| Nævn 4 særlige farer, der kan optræde på indsatsstedet? |
|
Definition
| Bygningskonstruktioners forhold under brand – trykflasker – radioaktivitet - elektricitet - farlige stoffer |
|
|
Term
| Nævn 5 iagttagelser som redningsmandskabet bør være opmærksomme på under slukningsarbejde af hensyn til sporbevaring? |
|
Definition
| Prioritering af slukningsarbejdet – indtrængen på brandstedet – unaturlig brandspredning – lugte – flere arnesteder – brandens laveste punkt – møbler og anden inventars placering – elektriske installationer – forbrugsapparater – indebrændte personer |
|
|
Term
| Hvad er indsatsen over for trykflasker med inaktive gasser? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilke opgaver skal være udført forinden overtryksventilation iværksættes? |
|
Definition
| Etablering af fraluftsåbning - afsøgning imellem fraluftsåbning og arnested - placering af sikringsslange ved fraluftsåbning |
|
|
Term
| Hvordan bliver varmestrålingen, hvis du fordobler afstanden? |
|
Definition
| Når afstanden fordobles, formindskes varmestrålingen til ¼ |
|
|
Term
| Hvornår er der fare for en utilsigtet slukning af brand i naturgas? |
|
Definition
| Hvis der påføres vand i flammeløftet på en jet-brand |
|
|
Term
| Hvad gør indsatsen ved skibsbrande vanskelig? |
|
Definition
Vanskelige adgangsforhold
Manglende ventilationsforhold
Materialernes varmeledningsevne
Slukningens indflydelse på skibets stabilitet
|
|
|
Term
| Hvad er det gennemsnitlige luftforbrug for en røgdykker, når han er i ro, ved let arbejde og ved svært arbejde? |
|
Definition
| 10 liter, 30 liter og 60 liter |
|
|
Term
| Nævn hoveddelene i et trykluftsapparat |
|
Definition
| Flaske – rygskjold – reduktionsventil – manometer – lungeautomat – maske |
|
|
Term
| Hvor mange liter luft har en røgdykker med en seks liters flaske og et tryk på 300 bar? |
|
Definition
| Røgdykkeren har 300 * 6 l = 1800 liter luft |
|
|
Term
| Hvor mange liter luft har en røgdykker med to fire liters flasker og et tryk på 200 bar? |
|
Definition
| Røgdykkeren har 200 * 8 l = 1600 l |
|
|
Term
| Røgdykkeren har to 4 liters flasker med 50 bar da fløjten lyder. Hvor mange liter er der til tilbagetrækning? |
|
Definition
| Luftmængde: 50*8 l = 400 l |
|
|
Term
| Hvilke kontroller skal en røgdykker foretage i forbindelse med klargøring af et trykluftapparat? |
|
Definition
| Visuel kontrol – indholdskontrol – tæthedskontrol – kontrol af tilbagetrækningssignal (advarselsfløjte) |
|
|
Term
| Hvad betyder det at et trykluftsapparat er et overtryksapparat? |
|
Definition
| At der er et lille overtryk inde i masken, som bevirker, at der ved utæthed ikke vil strømme gas/røg ind i masken. |
|
|
Term
| Hvor mange procent reduceres kroppens evne til at arbejde, hvis kropsvæsken reduceres med 1 %? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvordan kan brandmanden efter indsats reducere risikoen for dehydrering og varmekollaps? |
|
Definition
| Tilføre luft til huden ved at lukke dragten op - drikke væske (to l med 0,6 l pr. time) |
|
|
Term
| Hvad er indsatsen over for trykflasker med acetylen? |
|
Definition
| Køle – lukke - fjerne – tømme. Kontrol af flaskens temperatur gennemføres i forbindelse med nævnte faser |
|
|
Term
| Hvad er minimumsafstanden med samlet stråle og tågestråle, når der undtagelsesvis sprøjtes på højspændingsledninger |
|
Definition
| 15 m med samlet stråle og fire – fem m med vandtåge |
|
|
Term
| Hvor mange mænd skal der til at betjene en springpude? |
|
Definition
| Seks mand (der findes nye modeller, der kun kræver to mand) |
|
|
Term
| Hvad foretager 2’eren sig stigrørsudlægning? |
|
Definition
| Sikre stigrørsventil er lukket - udlægger slange fra stigrørsventil til angrebssted - hjælper 1’eren med angrebsslangens fremføring og betjening. |
|
|
Term
| Hvad foretager 3’eren stigrørsudlægning? |
|
Definition
| Udlægger B-slange fra pumpe til stigrør (højre indløb) - fra stigrør (venstre indløb) til pumpe - sikrer, at ikke anvendte stigrørsventiler er lukkede - melder sig hos lederen |
|
|
Term
| Hvad foretager 3’eren sig ved en skumudlægning? |
|
Definition
| Udlægger slange(r) fra pumpe til tilblander, påsætter skumvæskeslange og betjener tilblanderen. |
|
|
Term
| Hvad foretager 4’eren sig ved en B/C udlægning med et enkelt C-rør? |
|
Definition
| Fremtager ”BBB” udstyret (brandhanestykke, brandhanenøgle og B-slange), udlægger B-slange og betjener brandhanen. Derefter melder han sig ved pumpen. |
|
|
Term
| Trykflasker inddeles farvemæssigt i fire hovedgrupper efter gasindholdet, nævn farver og tilhørende gruppe? |
|
Definition
| Grøn = inaktive, Blå = oxiderende, Rød = brandfarlig, Gul = giftig |
|
|
Term
| Hvordan inddeles trykflasker? |
|
Definition
Inaktive gasser
Oxiderende, brandfarlige eller giftige gasser
Acetylen
|
|
|
Term
| Hvilken farve har en acetylenflaske? |
|
Definition
|
|
Term
| Nævn de overordnede faser ved frigørelse af fastklemte i køretøjer. |
|
Definition
a) Overblik og sikring af skadested
b) Skab adgang
c) Skab plads
d) Endelig frigørelse
e) Teknisk evaluering
|
|
|
Term
| Hvordan er opdelingen / enkadreringen af mandskabet ved trafikuheld med fastklemte? |
|
Definition
| Holdleder er leder, 1+2 er værktøjsbetjener, 3 er førstehjælper, 4 er sikkerhedsmand og CHF er pumpe-/motorpasser. |
|
|
Term
| Hvad er formålet med opklodsning af et køretøj, hvor der skal foretages frigørelse? |
|
Definition
| Sikre køretøjet er stabilt under klipning, således at den fastklemte ikke skades yderligere |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foregår der i frigørelsens 1. fase ved frigørelse fra køretøjer? |
|
Definition
| Overblik, sikring af skadested. |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foregår der i frigørelsens 2. fase ved frigørelse fra køretøjer? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilket arbejde foregår der i frigørelsens 3. fase ved frigørelse fra køretøjer? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilket arbejde foregår der i frigørelsens 4. fase ved frigørelse fra køretøjer? |
|
Definition
|
|
Term
| Nævn 4 af brandmandens opgaver, der indgår i 1. fase ved frigørelse af fastklemte i køretøj |
|
Definition
| Fjernelse af ydre faremomenter, stabilisering af køretøj, adgang til batteri, afmontering af batteripoler, opsætning af afspærring, udlægning af sikringsslange |
|
|
Term
| Hvilke 3 depoter skal der oprettes ved frigørelse af fastklemte i køretøjer? |
|
Definition
| Materiel-, personel-, og affaldsdepot |
|
|
Term
| Nævn 3 måder, som brandmanden kan anvende til at skabe adgang for førstehjælperen i 2. fase ved frigørelse af fastklemte i køretøjer |
|
Definition
| Ved at åbne eller ”sprede” en dør – fjerne bagruden i et stykke eller knuse den – ”sprede” bagklappen op – knuse en siderude |
|
|
Term
| Hvornår er en airbag efter et trafikuheld farlig? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvordan sikres det at en airbag ikke sprænger ved frigørelse af fastklemte fra et køretøj? |
|
Definition
| Ved at tage strømmen på bilen samt påsætte et sikringsnet |
|
|
Term
| Hvor er de sejeste brandmænd? |
|
Definition
|
|
